|
|
Foreningen blev dannet d. 20. april 2008.
Baggrunden var, at vi var en del samlere, som siden 1997 har mødtes en gang om året i Folkekulturhuset Rebbølcentret nær Bolderslev i Sønderjylland. Her viste vi stolt vores samlinger frem, og fandt ligestillede, som vi kunne gøre en god byttehandel med samt udveksle erfaringer og informationer. Vi ønskede at danne foreningen, så vi kunne gøre det samme hele året rundt, samt kunne fortælle hinanden hvor og hvornår der skete noget spændende rundt omkring i landet, som kunne have interesse for os alle sammen. Vores samlere har mange flotte og interessante samlinger, som har gjort at vi er kommet med i lokalt TV (TV-Syd) og været med i TV udsendelsen "Hvad er det værd ?" på DR1. Derudover har der været mange gode artikler, om vores udstillinger i aviserne. Nogle af vore unge samlere har opnået at komme med i "Børnenes Rekordbog". Alt dette har motiveret os aktive samler, til at fortsætte vores frivillige arrangement ved vores udstillinger. Det vil sige: - vi finder selv lokaler til at vise vores samlinger frem. - vi bager selv kager til vores gæster. Samt alt arbejde bagved selve foreningen udføres på frivillig basis og uden betaling. Nu er der sikkert nogen der spørger, - "Og hvad betaler vi så til ?" Jeres kontingent betaling går bl.a. til: Leje af lokalerne, hvor vi kan have vores udstillinger, hvor vores medlemmer, kan få GRATIS udstillingsborde, Reklame til udstillingerne, samt til betaling af hjemmesidens udbyder. Til vores udstillinger, har vi også haft et børnekræmmer-/loppemarked, og små konkurrencer med gode præmier, der er sponsoreret af vore udstillere. |
|